Verdens mest almindelige mirakel

Livet består af en række øjeblikke som perler på en snor, og nogle af de øjeblikke indeholder et under, som især børn har øje for at se, siger forfatteren Dy Plambeck.

Det er en af årets første forårsdage med lidt varme i solen, og forfatteren Dy Plambeck har siddet udenfor med bare ben og læst i en bog, mens hendes datter cyklede rundt i haven.

- Vi bor i en skov og oplever bøgen, der springer ud om foråret, og bladene, der falder af om efteråret. Den forgængelighed i naturen, uden at vi mennesker griber ind i den, er forunderlig. Det er som at se børn, der vokser op og udfolder og udvikler sig - livet er underfuldt, siger Dy Plambeck.

Forfatteren har blandt andet har været med til at skrive et bidrag til bogen ’Gennem den kulsorte sky: påskehistorier’, som er en samling noveller med fortolkninger af påskens fortællinger om sorg og smerte, håb og liv:

- Påskeopstandelsen, hvor Jesus stiger op fra graven, er magisk og et under. Jeg elsker påsken. Det er en tid, hvor underet og livet sejrer. For selv om døden kommer - Jesus bliver korsfæstet - så er det jo faktisk livet, der kommer. Jesus stiger op fra graven, og vores forestillinger om livet er ikke længere de samme. Han giver os evigt liv, altså et liv, der rækker ud over døden.

Det var også livet, der kom, da Dy Plambeck fødte sin datter for seks år siden. Men et øjeblik følte hun, at det var døden:

- Fødslen er et sted, hvor livet og døden kæmper om pladsen. Da jeg fødte min datter, gjorde det så ondt, at jeg tænkte: ”Nu dør jeg.” Men at opleve, at det ikke var døden, der kom, men livet, var helt vildt smukt og underfuldt. Men undere kan være mange forskellige ting. Jeg læste for nylig Troels Kløvedals bog ’Alle mine morgener på jorden’, hvor han skriver, at alle morgener skal være magiske. Det har jeg taget til mig og prøver at efterleve med en vis ydmyghed. Det kan bare være et øjeblik, hvor man ser ud af vinduet og ser duggen lette.

- Livet består af en række øjeblikke som perler på en snor, og nogle af de øjeblikke indeholder små undere, hvis vi har øje for det. Andre skal bare overstås – det er jeg helt med på. Jeg går ikke ind for, at man skal blive stresset af at lede efter underne i sit liv, men vi skal være taknemmelige for det, der er, siger Dy Plambeck og nævner et eksempel:

- Forleden var jeg ude at køre med min datter, og så siger hun pludselig: ”Aj mor se, hvor smuk månen er nu.” Børn er måske mere åbne for undere i verden, de begejstres lettere, det underfulde kan forsvinde, når vi vokser ind i livet. Men hvis man har en opmærksomhed på livet, kan man se, at undere er her hele tiden.

Den 40-årige forfatter mener, at børnene sætter vores liv i perspektiv og kan få os til at være opmærksomme på de bittesmå øjeblikke, hvor underet sker:

- Vi mennesker bliver ikke så gamle, om alt går vel, får vi danskere i gennemsnit 80 år her på Jorden, og det er i grunden ikke så meget. En stor del af vores levetid bruger vi på at vente. Vi venter på, at foråret folder sig ud, vi venter på vaccinen, vi venter på Jesus’ fødselsdag, juleaften. Når vi møder gravide, taler vi om, at ”de venter barn”. Men man går glip af graviditeten, hvis man kun venter på barnets forløsning, og man går glip af rigtig meget, hvis man bruger store dele af sit liv på at vente i stedet for at være til stede der, hvor man er. Selvfølgelig skal der være plads til drømme, og man skal også have et fremtidsperspektiv, men jeg tror, det kan være godt at slippe lidt og mærke livet lige nu, siger Dy Plambeck.